Bornholm rundt på 4 dage 

28. september - 2. oktober 2022

Dette vandreretreat på ca. 85 km er en enestående mulighed for at opleve den rå bornholmske natur helt tæt på!


Du kan sammensætte din egen vandregruppe eller tilmelde dig individuelt.


Alt du skal gøre er at snøre skoene.


Undervejs overnatter du i 4 skønne boliger alle med fantastisk beliggenhed i den bornholmske vandkant. 

 Vi sørger for din bagage fragtes rundt.

Praktisk information

Turen inkluderer

 

  • 4 nætter i dobbeltværelse i 4 forskellige boliger*
  • 4 x morgenmad
  • 4 x tursnack
  • 4 x drikkevarer
  • Kørsel af bagage fra hus til hus
  • Kort over de 4 vandreruter
  • Lukket Facebook-forum til hver gruppe



Pris 3.975 kr.


* Tillæg på 500 kr. per nat for enkeltværelse

- Sengelinned og håndklæde tilkøb 200 kr.



Jo flere man tilmelder sig sammen, des bedre en pris:


2 tilmeldinger – 3.875 kr. per person

3 tilmeldinger – 3.775 kr. per person

4 tilmeldinger – 3.675 kr. per person

5 tilmeldinger – 3.575 kr. per person

6-8 tilmeldinger – 3.475 kr. per person

Konceptet


På dette retreat deltager fire vandregrupper, som hver dag vandrer til et nyt hus langs den bornholmske kyst. Ruten går gennem Hasle, Sandvig, Gudhjem, Svaneke/Årsdale og Dueodde.


Der kan være maks. 8 personer per gruppe. Gruppen kan enten være åben, hvor vi sammensætter deltagerne, eller man kan tilmelde sig som én samlet lukket gruppe på 6-8 personer.


Ved ankomst til husene står der en Retreatkasse med lidt drikkevarer, snacks og morgenmad til næste morgen, kort over næste dags vandretur, og forslag til gode spisesteder og naturoplevelser undervejs.


Hver morgen skal deltagerne senest tjekke ud kl. 10.00*. Om eftermiddagen kan der tjekkes ind i næste bolig fra kl. 16.00. 


* I Hasle Marina kl. 9.30

Forudsætning for deltagelse


Godt humør og lysten til at vandre i kuperet terræn, ca. 20 km fire dage i træk. Beregn 5-6 timer per dag inkl. frokost og pauser.


Bliver du træt i benene undervejs, vil det være muligt at tage bussen mellem kystbyerne.


Vi står til rådighed på hele turen, hvis I har brug for hjælp.

Forplejningen


Morgenmaden består hovedsageligt af hjemmebagt brød, ost, syltetøj, æg, skyr, granola, frugt og grønt - simpelt, lækkert og så økologisk som muligt. Hertil kaffe og the.


Om eftermiddagen står der kolde drikkevarer og en snack klar efter en lang dag på vandrestien.


Frokost og aftensmåltidet er ikke inkluderet i prisen. Der er caféer og restauranter på ruterne, og i vandrebeskrivelserne er der tips til de hyggeligste spisesteder på ruterne.

Transport


I sørger selv for transport til og fra start/sluthus. Der er mulighed for gratis parkering ved start/sluthus. I bliver informeret om, i hvilken by I starter jeres vandreretreat én måned før afrejse.


I kan køre via Sverige og sejle Ystad-Rønne,I kan flyve med DAT direkte til Rønne fra København og Jylland eller køre med bus (Kombardo Expressen).

Betaling og Tilmelding


Vil du sikre dig en plads, så tilmeld dig nu. Du kan også læse meget mere om betaling, depositum og alt det med småt.

Fra Hasle til Hammeren og ned langs østkysten til Dueodde

Jo flere man tilmelder sig,

des bedre en pris


Priser fra helt ned til 3.475 per person

A6B36CBC-3A02-42F8-A1E5-EF4B911D2ABF
Kyststien
Pissebæk_trappe
Hammerhus_morgen
Natur_kyssti
Hammerknuden
DB381BDC-AEDA-4864-9CEE-A828B8763B6D_1_201_a
A6B36CBC-3A02-42F8-A1E5-EF4B911D2ABF
Natur_Randekløve

3.975 kr.

per person

i dobbeltværelse.

KK_Hammerhus Besøgscenter
Vandre snack
193AF1DB-1169-44E4-8A55-A1C6213359A2_1_201_a

Overnat i 4 skønne boliger med fantastisk beliggenhed

Løkkegade_Havehygge
BEA9EFC6-E632-4C30-A014-074ED19CF1E2_4_5005_c
Lokkegade_baghave
C65C4872-CC0A-4EA5-BDF3-FB48FFA0093A
Solhoej_solopgang
Solhoej_vaerelse
Solhoej_spisestue
Solhoej_have

Vandreprogram 

Gruppe 3

Gruppe 2

Onsdag

28/9

Ankomst i Hasle

Ankomst i Sandvig

Torsdag

29/9

Vandre til  Sandvig

Vandre til Gudhjem

Fredag

30/9

Vandre til Gudhjem

Vandre til Årsdale

Lørdag

1/10

Vandre til Årsdale

Vandre til Dueodde*

Søndag

2/10

Vandre til Due-odde**

Vandre til Sandvig

Gruppe 1

Gruppe 4

Onsdag

28/9

Ankomst i Gudhjem

Ankomst i Årsdale

Torsdag

29/9

Vandre til Årsdale

Vandre til Dueodde*

Fredag

30/9

Vandre til Dueodde*

Vandre til Sandvig

Lørdag

1/10

Vandre til Sandvig

Vandre til Gudhjem

Søndag

2/10

Vandre til Gudhjem

Vandre til Årsdale

*I bliver hentet i Dueodde kl. 16.00 og kørt til Hasle Marina, hvor I skal overnatte. 


** I bliver hentet i Dueodde kl. 14.00 og kørt til jeres bil i Hasle Marina eller Rønne færgehavn


Eksempel på ud- og hjemrejse


16.30 onsdag: Afgang København


18.30 Færge fra Ystad til Rønne – overfarten varer 1 t 20 min


20:30 Indkvartering i første bolig* 


*mulighed for indkvartering fra kl. 16.00



15:30 søndag: Afgang fra parkeringsplads ved hus


16:30 Færge fra til Ystad


19:15 Ankomst i København


Hasle Marina


Flot rækkehus på Hasle Marina med havudsigt og charmerende havnemiljø lige ud for døren.


Første parket til smuk solnedgang over havn og havnebad.


Huset er i 2 plan med 3 gode soveværelser og en stor hems, åbent køkken/alrum, stue, 2 bade, 1 med spa, hyggelig terrasse lige ud til broerne med småbåde og dejlig altan med panoramaudsigt.

Sandvig


Solhøj er et tidligere pensionat fra 1950'erne med have helt ned til klipperne og direkte adgang til havet.


Huset ligger mellem Sandvig og Allinge kun 3 km fra Hammershus og tæt på hyggelige havnemiljøer, cafeer og restauranter. 


Lejligheden i stueetagen rummer 3 dobbeltværelser, stue, badeværelser, køkken og stor spisestue med direkte udsigt til havet. Desuden er der en lille studiolejlighed med 2 sengepladser

Gudhjem


Retreat-huset er et charmerende og hyggeligt byhus fra 1899, velbelligende i hjertet af det idylliske Gudhjem.


Huset er omkranset af den smukkeste natur, hyggelige havnemiljøer, caféer, restauranter, butikker og de skønneste badesteder. 


Huset er i 3 etager og rummer 5 dobbeltværelser, stue, 3 toiletter, 1 bad og et køkken/alrum med direkte udgang til haven.

Årsdale


Ferieboligen ligger i charmerende Årsdale kun 3 km udenfor det hyggelige bymiljø i Svaneke.


Bo helt tæt på dejlige badeklipper og det autentiske og populære havnemiljø med både røgeri og bryggeriet Mikkeller.


Huset består af to boliger. Hovedhus med 2 soveværelser, køkken, stue og bad, samt en selvstændig feriebolig med 2 soveværelse,  stue og køkken. Dejlig lukket gårdhave.