Sommerstrik på Solskinsøen

tors 6. juni - søn 9. juni 2024

2 ledige afbudspladser




Der har været stor interesse for vores strikketure, så det er en fornøjelse at kunne tilbyde endnu et

Strikke-Retreat på Bornholm

i samarbejde med de skønne og dygtige damer fra Nørkleriet. 


På dette Retreat kan du få upgradet dine

strikke-skills, få inspiration til nye projekter, nyde den smukke bornholmske natur og ikke mindst,

maden og selskabet!

Turen inkluderer

 

  • 3 nætter i dobbeltværelse inkl linned og håndklæder
  • 3xmorgenmad 
  • 1xfrokost
  • 3xaftensmad
  • Snacks, frugt, the og kaffe
  • Strikke-workshops, vejledning og foredrag
  • Goodiebag
  • Vandreture
  • Et lille hold på max 14 deltagere

.

Forudsætning for deltagelse


  • Du strikker, fordi du ka' li' det - erfaren eller ej
  • Du har lyst til at lære nyt
  • Du ka' li' at komme ud i naturen
  • Du har lyst til at hygge dig sammen med andre skønne kvinder

Prisen er 4850,- pr person i delt dobbeltværelse


Max 14 deltagere efter først til mølle.


Tilmeldingen er bindende, når depositum på

1.500 kr. er betalt. Se mere om

tilmelding og betalingsbetingelser her


Indkvartering er fra kl. 15 torsdag eftermiddag.

Vi holder til i et gammelt byhus i hjertet af Gudhjem, se mere i afsnittet om.


Man sørger selv for transport til og fra Gudhjem. 

Vi anbefaler færgeafgangen 12.30 Ystad-Rønne ellers fly (DAT).


Kombardobussen og Bornholmerbussen kører fra Hovedbanegården.


Fra Rønne Havn er der en direkte busforbindelse til Gudhjem (Rød linie 3 og gul linie 1)


Programmet søndag passer med færgeafgangen

kl 14.30 fra Rønne, så er man i København ca. 17.30


Vi laver en lukket fb-gruppe, hvor evt. samkørsel kan aftales.

Elsebeth og Sisse driver sammen en lille anderledes garnbutik, hvor det er tilladt at være total strikkenørd!


Sisse følger helst ikke en opskrift…og Elsebeth strikker helst ikke uden!


Sammen udgør de et stærkt team og supplerer hinanden i teknik og kreativitet.


Elsebeth og Sisse har gennem flere år afholdt strikkeskole og strikkecafé, så det er et par erfarne damer.


"Vi glæder os til at dele strikkehistorier fra Nørkleriet med jer.
Og der bliver både tid til faglig fordybelse i strikkematematik og farvesammensætning – og til at medbringe dine egne strandede projekter eller udfordringer, som du gerne vil have hjælp til at komme videre med.
Er der en teknik, du gerne vil have bedre styr på, er du også velkommen til at tage det med – så ser vi på det i løbet af weekenden."


Uanset hvorfor, hvordan, hvor tit eller til hvem du nørkler, glæder vi os til at se dig!


Se Nørkleriets hjemmeside HER

Program

Torsdag 6. juni

 

15.00: Velkommen - Indkvartering og tid til at gå en tur i smukke Gudhjem på egen hånd


18:30: Aftensmad


20:00: Strikkehistorier fra Nørkleriet


Kaffe/the og lidt sødt



Fredag 7.juni

 

08.00: Morgenstræk for strikkere! Dyp i Østersøen for de friske!


8.30-10.30: Morgenmad med fifs og førstehjælp til dig og dit strikketøj


10.30: Sejltur til Helligdomsklipperne og vandring retur til Gudhjem, 6 eller 8 km

            Vi sejler med M/S Thor fra Gudhjem havn  - egenbetaling på ca 100 kr


14.00: "Sol over Gudhjem" fra Røgeriet


16.00: Workshops: "Strikkematematik" og "Farver og striber"

Vi skal regne på strikkefastheder, løbelængder, omregninger mm.

Tør du udfordre dine farvevalg og designs.


19.00: Aftensmad


Aftenhygge - og måske en aftenbadetur fra klipperne



Lørdag 8.juni

 

08.00: Morgenstræk for strikkere! Dyp i Østersøen for de friske!


8.30-10.00: Morgenmad med fifs og førstehjælp til dig og dit strikketøj


10.00: Bus til Svaneke. Vi skal nyde Danmarks smukkeste købstad og besøge byens kunsthåndværkere. Frokosten vælger og betaler man selv


16.00: Strikkeworkshop i Gudhjem: "Strik i facon" og "Montering"


19.00: Aftensmad


Aftenhygge - drik og strik



Søndag 9.juni

 

08.00: Morgenstræk for strikkere! Dyp i Østersøen for de friske!


8.30-10.30: Morgenmad med fifs og førstehjælp til dig og dit strikketøj


10.30: Vi skal til Hasle og besøge "Fru Krogh" (link) som håndfarver garn i eget værksted.


13.30: Farvel og tak for denne gang. Bussen direkte til færgen afgår ved Fru Kroghs værksted


14.30: Færge fra Rønne til Ystad





Forplejningen


Sund mad baseret på friske råvarer, der hovedsageligt består af smagfulde salater, fisk og fjerkræ, masser af frugt, bær, nødder, grønt og hjemmelavede snacks - simpelt, lækkert og så økologisk som muligt